fredag den 19. juli 2013

Syltede rødbeder


  • 1 kg rødbeder
  • 3/4 liter eddike
  • 400-500 gram sukker
  • 1 tsk flydende Atamon









Vask rødbederne grundigt og kog dem i letsaltet vand ( 1 spsk salt pr. liter vand ).
Det tager mellem ½ til 1 time afhængig af størrelsen på rødbederne.

Det kogende vand hældes fra og stil straks gryden under koldt rindende vand indtil rødbederne er kolde. Det hurtige temperaturskift får cellerne i rødbederne til at springe og derved bliver de møre...

Rødbederne flås og skæres i skiver.

Eddike og sukker hældes i en gryde og koges op. 


Rødbedeskiverne lægges i lagen og den koges op igen. 


Tilsæt 1 tsk Atamon og kom rødbeder + lagen i rene atamonskyllede glas som hurtigt lukkes til.

TIP Rødbedesaften som farver ens hænder helt røde kan fjernes ved hjælp af at gnide citronsaft ud i hænderne!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar